”Hjemmearbejde kan være en stor fordel for både ansatte og arbejdsplads. Men det kan også have bagsider, som det er vigtigt at være opmærksom på. Især hvis hjemmearbejdet foregår over længere perioder som for eksempel under covid-19-epidemien,” fortæller Toke Jakob Jensen, ergoterapeut og arbejdsmiljøkonsulent i ergonomiteamet i Arbejdsmiljø København. Han har igennem 2020 oplevet en stigende interesse fra arbejdspladser omkring håndtering af hjemmearbejde.
”Vi ved ikke endnu, hvor meget hjemmearbejdet kommer til at fylde i fremtiden, men det ser ud til at stige. Derfor er arbejdspladserne mere og mere opmærksomme på, hvordan de kan håndtere det arbejdsmiljø, der følger med de mange virtuelle møder og opgaver foran computeren derhjemme.”
Undgå smerter og gener
”Når vi taler om ergonomi, handler det om at reducere og nedbringe potentielle gener og smerter i kroppen. Og forskning viser, at smerter er et komplekst fænomen, som kræver et større helhedsbillede. Det er vigtigt at have i baghovedet,” mener Toke Jakob Jensen.
”Den meget gængse opfattelse af smerter og ergonomi er, at det handler om at indstille sin stol og sit bord korrekt, og så er man smertefri. Men den tilgang er alt for simpel, hvis man vil have skovlen under problemstillingen.”
Under covid-19-epidemien har Arbejdsmiljø København haft kontakt til mange af de arbejdspladser, som blev hjemsendt i foråret 2020. Nogle er nu tilbage på kontoret og andre har arbejdet mere hjemme lige siden. De efterlyser viden om ergonomi i forbindelse med hjemmearbejde og virtuelle møder.
Bevægelse og variation halter
”Vi kan se, at de personer, der arbejder hjemmefra og sidder foran skærmen det meste af arbejdsdagen, mangler bevægelse og variation i deres arbejdsstillinger. De kommer til at sidde meget fastlåst foran skærmen, fordi håndteringen af kerneopgaven foregår det samme sted. De mangler både gåturen til mødelokalet, kantinen og de små variationer, der er, når de tidligere skulle tale med kollegaer i samme afdeling eller bygning. Hjemmefra ringer de eller mødes virtuelt i stedet for,” fortæller Toke Jakob Jensen.
Han pointerer også, at transporten til og fra arbejdspladsen mangler. I det store hele forsvinder alle de naturlige variationer i folks bevægemønstre, når de står op og kun bevæger sig ind i stuen for at sidde foran en skærm i 7-8 timer.
”Vi ved fra forskning, at noget af det mest effektive i forhold til at reducere smerter og gener er bevægelse og fysisk aktivitet. Derfor er det et meget konkret problem, at det forsvinder.”
Frakobling af fællesskab
”En anden problematik, der opstår, er, at folk kan komme til at føle sig frakoblet fra fællesskabet på arbejdspladsen. Det, de er vant til at være en del af, er pludselig svært at mærke derhjemme. De mangler den hurtige faglige sparring over kontorbordet eller på gangen, og de mangler den uformelle interaktion med deres kollegaer. Og kigger man på forskningen, kan netop dét være en faktor, der også har en sammenhæng med udviklingen af smerter og gener. Følelsen af at stå alene og ikke være støttet,” forklarer Toke Jakob Jensen.
Han pointerer, at det derfor kan være en vigtig del af et ergonomisk fokus at kigge på og forholde sig til emnet som arbejdsplads: Hvordan sikrer vi som arbejdsplads, at fællesskabet kan bibeholdes og dyrkes?
Stuebord, køkkenbord eller sofa?
”En hjemmekontorarbejdsplads er principielt omfattet af de samme retningslinjer for arbejdsmiljø som en almindelig kontorarbejdsplads i virksomheden. Når jeg vælger at nedtone den del af ergonomien, der handler om krav til indretning af hjemmearbejdspladsen, er det, fordi forskningen viser, at udstyr og indstilling af arbejdsredskaber ikke har den største betydning for oplevelsen af smerter og gener i sig selv,” fortæller Toke Jakob Jensen.
”Det er klart, at det for nogle har stor betydning, at mus og tastatur og bordets højde er tilpasset. Men for andre betyder det mindre, at de i kortere perioder sidder ved en spisestuestol, et køkkenbord eller slænger sig i sofaen.”
Han underkender ikke følelsen af, at folk ved konkrete hjemsendelser på fuld tid kan opleve tab af privilegier som en god kontorstol og andet hensigtsmæssigt udstyr. Men han mener stadig, at bevægelse, variation samt følelsen af tilknytning og indflydelse er vigtigere faktorer at kigge på.
”Nogle af de allervigtigste faktorer for at undgå smerter og gener, når man arbejder hjemme, er oplevelsen af indflydelse, social støtte og bevægelse,” forklarer Toke Jakob Jensen.
Dialog er vejen frem
”Når nu hjemmearbejdet er kommet til at fylde mere og mere, er det en god idé, at arbejdspladserne forholder sig til det vilkår og derfor ruster sig til fremtiden. Den bedste måde at gøre det på er ved at tale sammen og derigennem skabe refleksioner og mulighed for tiltag. Dialog er simpelthen redskabet, hvis folk skal kunne varetage kerneopgaven fra hjemmearbejdspladserne,” fortæller Toke Jakob Jensen.
Ifølge arbejdsmiljøkonsulenten handler det om at sætte fokus på smerter og gener som et grundlæggende fænomen, arbejdspladsen skal tage sig af i forbindelse med hjemmearbejde og ergonomi. Og her er det vigtigt at sætte fokus på emnet hele vejen rundt. Både bevægelse, variation, tilhørsforhold, indflydelse og selvfølgelig arbejdspladsens indretning. Virksomheder, der har de dialoger og refleksioner, vil være godt rustet til at få styr på problemstillinger i forbindelse med hjemmearbejdet i fremtiden.
”Det skal være en hjælpsom og bæredygtig dialog for alle parter. Det er vigtigt, at det ikke bare bliver en snak om pligter og krav mellem A og B-side. For så mister arbejdspladsen det allervigtigste element. At de i fællesskab finder ud af: Hvor er vores specifikke udfordringer? Hvad har vi brug for? Hvad er vores idéer? I virkeligheden bør de tage snakken som en form for APV-proces. De skal starte med kortlægningen af, hvilke problemer deres arbejdsplads oplever ved hjemmearbejde, og arbejde sig frem den vej,” fortæller Toke Jakob Jensen og påpeger, at selvom smerter og gener opleves af den enkelte, skal håndteringen ligge hos arbejdspladsen og i fællesskabet.
Arbejdsmiljøkonsulentens 3 råd til indsatser ved hjemmearbejde:
- Hav systematisk dialog om forebyggelse af smerter og gener: Sørg for at italesætte de muligheder, alle har for at variere deres arbejdsstillinger derhjemme. Tag en time ved stuebordet, hop hen i sofaen en halv time, når noget skal gennemlæses, sid kortvarigt på gulvet, eller sæt en kasse under computeren, så det er muligt at stå på. Drop forestillingen om, at man kun kan eller skal arbejde det samme sted hele dagen. Saml op på erfaringer – sørg for at etablere tiltag, der gør, at folk prøver tingene af. Kortlæg niveauet og omfanget af problemet, og arbejd systematisk med reduktion og forebyggelse.
- Hold fælles bevægelsespauser under virtuelle møder: Sørg for, at alle virtuelle møder indeholder fælles bevægelsespauser, hvor folk rejser sig og går rundt. Det kan være 5 minutter hver time eller andet, der passer ind. Det skal være konsekvent og en ting, der forventes.
- Træn virtuelt: Skab fællestræning i arbejdstiden. Eventuelt med træner eller fysioterapeut. I Københavns Kommune er der hver dag 15 minutters livetræning over den virtuelle platform Teams midt på dagen. Vi ved fra forskning, at de mest effektfulde indsatser mod smerter er træning i arbejdstiden. Ned til 10 minutter om dagen har vist effekt.
”Det kan være svært at få gode råd til at blive forankret og have effekt på en arbejdsplads. Derfor er det vigtigt, at arbejdspladserne ikke bare udstikker gode råd og lader det være op til den enkelte at følge dem. Arbejdspladsen skal sikre, at tiltag har effekt. Ellers er det spild af tid. Her er fællesskabsfølelsen et vigtigt redskab, ligesom det er effektivt, når tiltag som træning bliver tænkt ind som en arbejdsopgave på lige fod med alle andre opgaver,” fortæller Toke Jakob Jensen.
Læs også: Fordele og ulemper ved at arbejde hjemme
Denne artikel er en del af et tema om digitalisering og ergonomi. Find overblikket over temaet her.