”Mennesker er hverken maskiner eller robotter. Vi er biologiske væsener, der nogle gange har brug for aktivitet og andre gange hvile. Vi er skabt til at veksle mellem begge dele. Vi er afhængige af den lange hvileperiode om natten, men kvaliteten af vores søvn og den måde, kroppen restituerer på, afhænger også af de pauser og hvileperioder, vi får i løbet af dagen,” fortalte Inger-Marie Wiegman, arbejdsmiljørådgiver fra TeamArbejdsliv, der holdt oplæg om pause og restitution på konferencen ”Kontorarbejdets arbejdsmiljø” den 4. maj 2021. Find flere præsentationer fra konferencen her.
Deltagerne på konferencen blev bedt om at skrive det ord, der først dukkede op, når de tænkte på ordet pause. Ord som kaffe, bevægelse, sofa, afslapning, hyggesnak, gå tur, væk fra pc, stræk, aktivitet og forandring dukkede op. For en pause handler om at komme væk fra det, der er, og skabe en forandring til et nyt rum.
Har man brugt hjernen meget og siddet alene, handler pausen måske om, at man skal tale med nogen og føle et fællesskab. Har man siddet stille i lang tid, er det vigtigt at bevæge sig. Har man haft et pres på koncentration og fokus, skal man holde pause i hovedet.
Speederen konstant i bund – hjælp!
”Kroppen er indrettet med to systemer. Et, der træder i kraft, når vi præsterer mentalt eller fysisk, og et, der træder i kraft, når vi hviler os. Det sker, uden at vi er bevidste om det,” fortalte Inger-Marie Wiegman.
Når kroppen præsterer mentalt eller fysisk, træder det sympatiske nervesystem i kraft. Man kan også kalde det kroppens speeder. Det er alt fra at gå på trapper, løbe efter bussen, tale i telefon, holde fokus i et møde, tjekke mails til at koncentrere sig om at løse specifikke opgaver. Og når speederen alias det sympatiske nervesystem aktiveres, udskiller kroppen stresshormoner.
”Ligesom det slider på en bilmotor, at speederen er i bund konstant, slider det også på kroppen, at det sympatiske nervesystem konstant er aktiveret. Derfor kan og må vi ikke køre derudad uden at bruge kroppens bremse – det parasympatiske nervesystem. Det sørger nemlig for det modsatte. At blodtrykket falder, så krop og sind kan finde hvile,” fortalte Inger-Marie Wiegman.
”Fordi kroppens speeder aktiveres helt ubevidst, er det en god idé at være mere bevidst om at hjælpe kroppen med at aktivere bremsen. Det kan vi for eksempel gøre ved at trække vejret dybt. Hvis vi gør det et par gange, fortæller vi kroppen, at den skal stoppe op og slappe af. Man kan booste det parasympatiske nervesystem eller kroppens bremse med godt socialt samvær, bevægelse, sang, meditation eller søvn. På arbejdspladsen er det klart, at nogle metoder er mere velegnede end andre.”
Hjernen: ”Jeg skal også have pause”
”Vi har ofte fokus på kroppen, når vi taler om pauser. Men vi skal også huske pauser til hjernen.
Selvom den kun udgør 2 procent af kroppens vægt, bruger den meget energi, og den holder ikke pause på hverken mobiltelefon eller sociale medier,” fortalte Inger-Marie Wiegman.
På arbejdet udsættes hjernen dagligt for store mængder af information, og en af de ting, arbejdspladsen skal være opmærksom på, er begrebet ”shifttasking”. Det handler om, at medarbejderen hele tiden skal omstille sin opmærksomhed mellem forskellige ting.
”I en podcast er det blevet nævnt, at en gennemsnitlig medarbejder modtager 122 mails om dagen og skifter opmærksomhed hvert 40. sekund. Den slags arbejde udtrætter hjernen, og det er derfor helt afgørende, at den også får hvile, så den kan restituere. Ellers kan det gå ud over både koncentration, opmærksomhed og evnen til at træffe rationelle valg.”
Inger-Marie Wiegman påpegede også, at når man shifttasker ofte, påvirker det hjernens IQ mere, end hvis personen er påvirket af cannabis. Arbejdspladser har typisk nultolerance over for cannabis, men hvordan forholder de sig til ”shifttasking”?
Effektivitet og relationer er også på spil
”De fleste ved, at pauser optimerer den fysiske og mentale sundhed, men pauser er lige så vigtige for evnen til at præstere, være effektiv og udføre kvalitet på arbejdspladsen,” fortalte Inger-Marie Wiegman.
Uden pauser kan hjernen blive så presset, at vores lunte bliver kort, og vores reaktionstid er længere. Vi laver flere fejl, og vores relationer kan blive påvirket negativt.
”Der er mange gode grunde til, at arbejdspladser skal være opmærksomme på pausekulturen. Det er en god idé at have dialoger om nødvendigheden af pauser og rammerne for pauserne. Det skal være muligt at holde pauser, der rent faktisk giver krop og hjerne den restitution, den enkelte har brug for,” fortalte Inger-Marie Wiegman.
BOKS: Vidste du ... at en pause på bare tre minutter sænker adrenalinniveauet med 30 procent Hvis du samtidig trækker vejret dybt eller oplever positive relationer i de tre minutter, falder adrenalinniveauet med 50 procent.
Gode råd til arbejdspladsen:
- Arbejdsmiljøgruppen kan være med til at skabe nye rammer for pauser, restitution og bevægelse på jeres arbejdsplads.
- Skab dialog omkring jeres pausekultur. Hvordan skal den være? Hvad vil vi?
- Gør det acceptabelt at tage tiltrængte pauser.
- Skab et sprog for pauser – gør det nemt og lovligt at sige: ”Jeg har brug for en pause.”
- Vær opmærksom på, at behovet for indhold i en pause er forskelligt fra person til person.
- Orientér jer i materialet ”Sæt gang i bevægelsen”. Her kan I få viden og gode råd om bevægelse på arbejdspladsen. Det handler om, at I har fokus på variation, så der er tiltag og muligheder, der rammer alle medarbejderes behov.
- Orientér jer i materialet ”Restituhvafornoget”. Her finder I blandt andet dialogkort, podcasts og vidensark, der giver jer viden og idéer om, hvordan I kan arbejde med pauser og restitution på arbejdspladsen.
BOKS: Vil du vide mere om pauser?
Psykolog Rikke Papsøe har egen praksis, og hun møder ofte mennesker, der helt har glemt at holde pauser i forbindelse med deres arbejdsliv. Og meget ofte er det en af kilderne til de problemer, som de måske slås med i deres liv – både privat og på arbejde. I løbet af episoden får vi styr på, hvordan pausens anatomi egentlig ser ud.
Lyt til podcasten ”Pausens anatomi”.
Du kan også finde nyttig viden i podcasten ”Hjernen på overarbejde”.
Find flere præsentationer fra den virtuelle konference 'Kontorarbejdets arbejdsmiljø' her.