Del: - -

'Sammen om trivsel': Viden og værktøj til bedre rammer om jobbet

På kontoret lever vi af at bruge hovedet. Men både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være i orden, hvis vi skal trives på kontoret. En ny kampagne fra BFA Kontor tilbyder inspiration og værktøjer til opgaven.

 

Trives hovedet, trives virksomheden. For et sundt hoved får mere fra hånden. Slår vi hovederne sammen, kan vi løse tingene i fællesskab og sørge for, at opgaverne ikke stiger os over hovedet. Det bliver også lettere at holde på de gode hoveder og tiltrække nye.

Det er udgangspunktet for en kampagne fra BFA Kontor med overskriften ’Sammen om Trivsel’. Kampagnen har ’det sunde hoved’ som den gennemgående metafor – netop fordi kontorarbejde først og fremmest udføres med hovedet.

Find viden og gode værktøjer

Kampagnen er rettet mod ledere, medarbejdere og arbejdsmiljøorganisationer på kontorarbejdspladser. Den samler viden, gode råd og konkrete værktøjer, som er lige til at bruge på arbejdspladserne.

Nogle værktøjer har fokus på de psykiske faktorer: Stress, indflydelse på arbejdet, konflikter osv. Andre handler specifikt om indretning og ergonomi ved skærmarbejdspladsen. For god indretning og godt udstyr er med til at give dig ro i hovedet på jobbet. En god og velindrettet arbejdsplads er med til at forebygge stress og træthed på jobbet.

Fire værktøjer + en vejledning om indretning og trivsel

Hent alle materialer på kampagnesiden

På kampagnens hjemmeside finder du mange flere gode værktøjer, foruden en række små film, et sæt dialogkort, plakater til print og to tests til henholdsvis ledere og medarbejdere: Svar på testens syv spørgsmål og få tre anbefalinger til nyttige værktøjer, baseret på dine svar.


Senest revideret den 10. december 2024