”De fastlåste arbejdsstillinger opstår ofte af sig selv, når medarbejderne koncentrerer sig om deres opgaver foran skærm og tastatur. Bevægelse og variation kommer sjældent af sig selv. Det kræver bevidsthed hos den enkelte og i arbejdspladskulturen,” fortæller Jytte Tolstrup Jensen, ergoterapeut og projektleder for BFA Velfærd og Offentlig administration. Hun holdt oplæg om bevægelse i kontorarbejdet på konferencen ”Kontorarbejdets arbejdsmiljø” den 4. maj 2021.
God ergonomi handler om at nedbringe potentielle gener og smerter i kroppen. Området er komplekst, og der er mange faktorer, der kan spille ind. Ifølge forskning kan bevægelse og fysisk aktivitet være effektivt i forhold til at reducere smerter og gener. Det gælder også de helt korte pauser som at tage trappen, rejse sig fra sin plads og strække kroppen igennem.
Læs artikel om restitution og pauser her.
”De fleste, der sidder fordybet i deres arbejdsopgaver, glemmer tid og sted, og kontorarbejdets rammer indeholder sjældent de store muligheder for variation i bevægelserne, uanset hvilke opgaver der bliver løst foran skærmen. Derfor kan kroppen sagtens være udfordret på samme måde igennem dagen, selvom opgaverne skifter,” fortæller Jytte Tolstrup Jensen.
Det usynlige slid
Det vedvarende stillesiddende arbejde kan være forbundet med smerter og gener i muskler og led. Derudover mindsker stillesiddende arbejde også det daglige energiforbrug.
Udover det inaktive element sker der ofte det, at muskler i skuldre, arme og hænder bliver holdt i den samme stilling, når der bliver arbejdet ved skærm med tastatur og mus – musklerne arbejder derfor statisk. Det betyder, at blodgennemstrømningen er mindre og musklerne ophober affaldsstoffer. Ensidige, belastende og fastlåste arbejdsstillinger kan medføre gener som smerter i skulder, nakke, arme og hånd.
”En del af løsningen til at undgå dette kan være variation i arbejdsstillinger og bevægelse, som giver mulighed for, at musklerne arbejder mere dynamisk. På den måde kommer der bedre blodcirkulation. Affaldsstofferne bliver ført væk, og næringsstofferne finder vej til musklerne igen,” fortæller Jytte Tolstrup Jensen.
Sæt gang i bevægelsen
Bevægelse på kontoret behøver ikke at handle om hverken løbeture eller timelang gymnastik. Der er generelt mange forskellige associationer til, hvad bevægelse er. For nogle er det sved på panden, mens det for andre blot er gåturen hen til kollegaens skrivebord eller et walk and talk-møde.
Kampagnen ”Sæt gang i bevægelsen” giver et godt bud på forskellige øvelser, som kan gennemføres på kontoret. Det gode ved øvelserne er, at de hverken kræver omklædning, høj puls eller badefaciliteter. Der er også tænkt elementer ind, som er sjove og anderledes.
”Det er vigtigt, at den bevægelse, vi får talt ind på kontorarbejdspladserne, er let og tilgængelig. At der er fokus på øvelser, der er nemme at udføre der, hvor folk opholder sig. Og at der bliver tænkt i passende udfordringer også. Det kan være, at folk ruller med skuldrene som en jævnlig pauseaktivitet eller strækker sig, hver gang de rejser sig fra stolen og går til møde eller i køkkenet,” forklarer Jytte Tolstrup Jensen.
”Der er mange muligheder for at bygge nye rutiner op. Mange af de gode øvelser, som vi viser i kampagnen ’Sæt gang i bevægelsen’, er på ingen måde nye. Det er øvelser, vi i mange år har kendt til, og som vi ved, har en positiv effekt på kroppen. Det handler i høj grad om at være opmærksom på, hvordan vi husker at få koblet bevægelse og opgaver sammen på kontoret.”
Skab bevægelsesfællesskaber
Når først bevægelse bliver en del af kulturen på kontoret, vil det sprede sig, men det modsatte vil også gøre sig gældende. De færreste laver øvelser, hvis ingen andre gør. Det handler derfor om at skabe en kultur for bevægelse. At der er nogle, der starter dialogen og er nysgerrige. Der sker ofte det, at når nogle har taget teten, så følger nysgerrighed og opmærksomheden efter hos andre.
En konkret mulighed er at tage emnet op i arbejdsmiljøorganisationen eller på et personalemøde. Få lavet nogle tiltag, som bliver prøvet af og justeret. Det kan være alt fra individuelle øvelser, fællesøvelser på kontoret eller på Teams og bevægelseslege til det at begynde at stå ved hæve-sænke-bordet.
”Når der skal bevægelse ind på kontorarbejdspladsen, kan det være en stor fordel at skabe fællesskaber omkring bevægelsen. Jo mere der bliver talt om det, jo mere almindeligt bliver det at tænke i bevægelser, variation og øvelser. Jo mere folk føler, de er sammen om det, jo flere vil sandsynligvis være med. Det vigtige er ikke, hvor arbejdspladsen starter, men at de starter. At arbejdspladsen er åben for at lære og lave justeringer hen ad vejen. Hvad virker for os, og hvad virker ikke?” pointerer Jytte Tolstrup Jensen og fastslår, at det også er vigtigt, at der bliver taget nødvendige hensyn.
”Der kan være alle mulige årsager til, at nogle medarbejdere ikke deltager i bevægelsesfællesskabet. Der skal gerne være noget for alle. Øvelserne i ’Sæt gang i bevægelsen’ kan også bruges som inspiration til, at arbejdspladsen selv finder på tiltag, som passer til dem.”