Hjemmekontoret er til mere end fordybelse

Af Søren Svith, journalist med speciale i arbejdsliv

”Historien går for tiden om, at vi skal have det bedste fra begge verdener. Fordybelsen på hjemmekontoret og fællesskab, samarbejde og udvikling på fælleskontoret. Men det bygger på en gammeldags opfattelse,” siger Eva Bjerrum, der er organisationsanalytiker på Alexandra Instituttet og ekspert i sammenhængen mellem indretning og arbejdets organisering.

Hun peger på, at hjemmekontoret i dag adskiller sig meget fra det vi kendte for bare nogle år siden.

”Før var hjemmearbejdspladsen et isoleret sted, hvor vi knap nok turde forstyrre dem, der var på hjemmearbejde. I dag er vi meget lettere tilgængelige med teamsmøder, telefon, chat, mail og arbejde i fælles dokumenter,” siger hun.

Vi kender corona, men ikke post-corona

Eva Bjerrum ser derfor ikke en så stærk adskillelse af, hvad der kommer til at foregå hjemme og på det fælles kontor. Og hun advarer imod at træffe forhastede beslutninger på baggrund af en corona-periode, som har været ekstraordinær, fordi mange slet ikke måtte komme på kontoret.

”Jeg vil opfordre til, at man ikke træffer for definitive beslutninger om kontorindretning, før man har erfaret, hvordan post-corona kommer til at se ud.  Fx ved vi endnu ikke helt, hvorfor det er gået så godt med produktivitet under corona, men jeg tror, at det har at gøre med, at vi har kørt ren drift og holdt ting i live. Der er ikke blevet udviklet så meget,” siger hun.

Eva Bjerrum forudsiger, at euforien over at vende tilbage til kontoret lige skal lægge sig, før vi begynder at tænke på hjemmearbejde igen. Så skal vi til at finde ud af, hvad det kræver af ledelse, omgangsform, organisering og indretning.

”Når der hele tiden er nogen væk, hvornår skal vi så mødes?”, spørger hun.

Eva Bjerrum har fulgt en kommune og en privat virksomhed i coronaperioden og løbende interviewet medarbejderne. Her var halvdelen af medarbejderne på arbejde i en periode, og det betød blandt andet, at Sundhedsplejen og PPR  (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) aldrig var der samtidig.

”De mødtes aldrig ved kaffemaskinen, og den uformelle koordinering kom til at mangle, var den tilbagemelding jeg fik fra medarbejderne,” fortæller hun.

Stillekontorer

Helt konkret frygter Eva Bjerrum, at arbejdspladserne på baggrund af coronaperioden fjerner alle stillerum og erstatter dem med møderum til virtuelle møder. Men det risikerer at blive en dobbelt fejl, mener hun.  Dels fordi fælleskontoret også i fremtiden skal kunne bruges til koncentrationskrævende arbejde, og dels fordi hybride møder, der foregår i virtuelle møderum med storskærme, ikke altid er hensigtsmæssige.

”Tidligere havde vi i Alexandra Instituttet mange hybride møder, hvor der fx sad en stor gruppe i Århus, en enkelt medarbejder i Tåstrup og så tre i København. Og erfaringen er, at man let bliver hægtet af, hvis man ikke er en del af gruppen, som mødes fysisk. Det fornemmer ikke stemningen i rummet og komme til at føle sig udenfor,” fortæller Eva Bjerrum.

Og det er ikke en læring, vi har fået af coronaperioden, hvor vi sad med hver sin skærm og kunne opleve møderne mere ligeværdige.  Derfor skal vi ikke tro, at alle møder i fremtiden kommer til at foregå i Teams-lokaler med dyrt udstyr.

”Mange vil foretrække at side i enerum i nogle typer møder – og måske i storrummet i andre typer, hvor de mest skal lytte og måske komme med korte bemærkninger ind i mellem,” siger Eva Bjerrum.

Hun opfordrer også til at stille skarpt på, hvad de virtuelle møder er gode til.

”Jeg er bange for, at man vælger virtuelle møder, når det er bekvemt og ikke på grund af karakteren af mødet. Vi bør tale om, hvilke møder, der egner sig til distancen, og hvilke mødetyper det er vigtigt, at vi er fysisk sammen til. Altså de møder, hvor vi skal kunne aflæse hinanden, bruge humor og have mulighed for at tale ind over hinanden”, siger hun.

Storrummet overlever

Eva Bjerrum tror ikke på, at storrumskontoret dør af corona, som flere har forudsagt.

”Vi kommer i hvert fald ikke tilbage til enkeltmandskontorer, men kontoret bliver ikke længere bare en opbevaringshal for skriveborde. Det bliver mere blødt op med spændende fællesrum, som understøtter samarbejde, fællesskab og fordybelse. Og så begynder flere og flere at tænke uderummene med i kontoret, forudser hun.

Hun peger på, at kravene til vores fælles kontorer bliver anderledes, når vi får mulighed for at arbejde mere hjemmefra.

”Der skal være en grund til at komme på arbejde. Det skal være attraktivt fx med den god kantine, mødefaciliteter, cafeområder og bibliotekslignede rum. Storrummet som det eneste rum at arbejde i er blevet udfordret yderligere det seneste år, hvor flere har oplevet, at både teamsmøder og fordybelse fungerer bedre derhjemme. Så arbejdspladserne bliver nødt til at lægge sig i selen for at finde nogle flere attraktive løsninger fremover”, siger hun.