Case: Færre musegener i praksis

Selv om rammerne for arbejdet er givet, kan man ofte gøre meget for at mindske musegenerne: Det handler bl.a. om at tilpasse softwaren og vælge det rigtige udstyr. Men det handler også om ledelsens fokus på arbejdsmiljøet, om at organisere arbejdet fornuftigt og om fælles ansvar for at skabe en god kultur og gode rutiner i hverdagen.

Eksempel: Sundhedsplatformen og museklik

Sundhedsplatformen, som bruges af sygehusene i Region Hovedstaden og Region Sjælland, er et eksempel på et IT-system, hvor det har været vigtigt at arbejde helhedsorienteret med ergonomien, bl.a. fordi systemet har medført mere skærmtid for nogle faggrupper, og fordi antallet af museklik er højt.

Og netop den helhedsorienterede indsats virker i forhold til at mindske de ergonomiske belastninger ved Sundhedsplatformen. Det mener Christina Ditlevsen, der er arbejdsmiljørepræsentant for plejepersonalet på Kirurgisk afd. C på Abdominalcentret på Rigshospitalet:

"Jeg tror alle er blevet overraskede over de ergonomiske konsekvenser af Sundhedsplatformen. Men vi har også lært en noget om, hvordan man med en bred indsats kan gøre generne mindre", siger hun.

Fire veje til bedre ergonomi

Christina Ditlevsen peger på fire forhold, som har været med til at skabe bedre ergonomi omkring skærmarbejdet på afdelingen:

1. Tilpasning af software: Inden Sundhedsplatformen blev indført, havde ledelsen af afdelingen valgt at investere i at tilpasse systemet ved at udvikle særlige 'software-pakker' specielt til netop denne kliniks opgaver og behov: 'Medicinpakker', 'operationspakker' osv. Både læger og det sygeplejefaglige personale mødes af tilpassede skærmbilleder med netop deres opgaver, når de logger ind. Det betyder større overskuelighed, færre klik og højere effektivitet.
   
   "Sundhedsplatformen lægger fx op til, at det er lægerne, som bestiller blodprøver og røntgenundersøgelser. Men vores 'pakker' betyder, at opgaven ligger hos sygeplejerskerne som før. Det mener vi er en mere hensigtsmæssig arbejdsfordeling", siger Christina Ditlevsen.
   
   
2. Tilpasning af udstyret: Både lægerne og det sygeplejefaglige personale bruger nu mere tid ved skærmen. Det har skabt et øget fokus på, at skærmarbejdspladserne skal være i orden, og at fx bord, stol og skærm skal være indstillet til den enkelte. Samtidig har Christina Ditlevsen som arbejdsmiljørepræsentant fået helt frie hænder til at indkøbe mus, tastaturer og andet udstyr, som kan medvirke til at forbedre ergonomien.
3.  Organisering af arbejdet: På afdelingen går de langvarige skærmopgaver på skift, så ingen sidder hele dagen ved skærmen dag efter dag. Samtidig er gode rutiner og ergonomi ved skærmarbejdet en fast del af introduktionen til nye medarbejdere.
4. Gode rutiner ved skærmen: Selv om rammerne er givet, er der fortsat et råderum for den enkelte til at påvirke belastningerne i løbet af arbejdsdagen: Bruger vi genvejstasterne? Bliver hævebordet sænket? Skifter vi musehånd? Holder vi mikropauser og strækker ud, når vi kan? Det er opgave for ledelsen og hele arbejdspladsen at skabe en kultur, der fremmer gode arbejdsrutiner.

Vaner og rutiner er svære at ændre

"Det med rutiner og kultur er svært. Det kræver en konstant opmærksomhed", siger Christina Ditlevsen og nævner som eksempel Sundhedsplatformens mobile arbejdsstation WOW, som er udviklet i specielt til brug ved stuegang.

Sådan skal man IKKE sidde: Det er fristende at bruge WOW som fast skærmarbejdsplads, men det er den ikke bygget til, og det giver alt for dårlige arbejdsstillinger.

"WOW er tænkt som en midlertidig stående arbejdsplads. Men nogle gange bruges den som en erstatning for de faste skærmarbejdspladser. Og så er den pludselig ikke en hjælp men et stort ergonomisk problem, fordi man får håbløse arbejdsstillinger".

"Den er et eksempel på, at man ikke skal indføre et nyt arbejdsredskab uden at give den nødvendige instruktion, uden at den rigtige brug er blevet indarbejdet i kulturen. jeg bruger rigtig meget tid på at nudge kollegerne til at bruge WOW'en korrekt. Det kræver en ildsjæl eller fast tovholder at holde fast i gode vaner og rutiner", mener Christina Ditlevsen.

Deltag i produktudviklingen

Hvis standardløsningen ikke er god nok, kan man måske få udviklet et helt nyt produkt. Det lykkedes for Rigshospitalet i forbindelse med udviklingen af et mobile arbejdsstationer til Sundhedsplatformen. Rigshospitalet gik i direkte dialog med leverandøren om at udvikle et nyt rullebord, som kan bære det forholdsvis tunge udstyr, indstilles til gode arbejdsstillinger, og som samtidig er let og smidigt at manøvrere rundt på stuer, gange og møderum. Læs mere her.