Få bevægelse ind i din arbejdsdag – på en nem, sjov og anderledes måde sammen med dine kolleger. Øvelserne er lette og kræver hverken omklædning, høj puls eller baderum. Ved at tælle antallet af skridt, får I mere opmærksomhed på, om I får brudt det stillesiddende arbejde og får bevæget jer nok i løbet af arbejdsdagen. (0:57 min).
Hvorfor tælle skridt?
- Det giver jer overblik over, om I får gået nok til hverdag.
- At gå meget gavner dit blodtryk og helbredet i almindelighed.
- 12.000 daglige skridt er med til at holde vægten under kontrol for de fleste.
Sådan gør I
- Anskaf nogle skridttællere, eller download en app, der tæller skridt, til din smartphone.
- Inddel jer i nogle hold, der skal dyste mod hinanden, og aftal nogle spille-regler for månedens udfordring.
- Gå små ture eller ”walk & talks”, i stedet for at holde stillesiddende pauser eller møder.
- Hvert skridt tæller, så giv ikke op, selvom du er langt fra de anbefalede 10.000-12.000 daglige skridt.
Plakat: Tæl skridt
Plakaten giver jer inspiration til, hvordan I kan tælle skridt i løbet af arbejdsdagen. I kan printe plakaten ud og hænge den op på arbejdspladsen eller sende den ud til jeres kollegaer.